Jeg har arbejdet i Kræftens Bekæmpelse som terapeutisk rådgiver og underviser af frivillige i 8 år, og er stadig tilknyttet som fast supervisor.
Jeg har derfor en særlig erfaring og indsigt i at arbejde med temaer som

sorg
tab
forandringsprocesser
angst
at være og blive alene
at være pårørende
at miste sin mor
livstruende sygdom
senfølger
kriser
at være patient
at træffe svære valg
døden

Jeg har været meget glad for mit arbejde i Kræftens Bekæmpelse, og har fulgt mange mennesker, som har rørt mig.
At være kræftsyg er en ordentlig mundfuld, som kræver rigtig meget af den syge, som tilmed ofte er træt og kæmper med bivirkninger af behandlingen. Der er så mange spørgsmål og overvejelser der kommer op – og ikke alle føler at de kan belaste deres familie med dette, da de gerne vil udstråle ro og optimisme, og beskytte deres pårørende. Det kan give en vældig ensomhedsfølelse for den syge, som bliver en ekstra belastning oveni det krævende behandlingsforløb. At tale med en uvildig om alt dette – bekymringer, angst og frygt, sorg og frustrationer, er for stort set alle en vældig befrielse. Det giver mulighed for at sortere i alt det der fylder, og finde sin vej i det.

At være pårørende er ofte en meget overset, krævende og vanskelig rolle.
Uden den pårørende er den (kræft)syge meget dårligt stillet. Alligevel er det ofte den syge der er i fokus, og når telefonen ringer, er det tit for at spørge til den syge, hvordan det går med behandlingen, appetitten osv – og den pårørende får sjældent den støtte og opbakning, som er tiltrængt.
Men den pårørende har en meget stor opgave – nemlig at være langtidsholdbar – at stå til de ændrede livsvilkår, sammen med den syge og uanset hvad der sker og hvor længe det varer. Dette er meget krævende, og også her kan mange føle, at de ikke vil belaste den syge, med alle de mange og svære følelser der naturligt opstår.
Også her er det en befrielse at få afløb for det der fylder, og kan give hjælp til at finde den svære balance mellem at være pårørende og den der passer den syge.

Ny forskning viser, at den måde vi kan aktivere og stimulere vores immunsystem på, er gennem glæde, taknemmelighed og velvære.
Det er derfor af stor betydning at tilvælge oplevelser, som – hen af vejen, kan give lettelse, indsigt og håb.
Det er netop det jeg oplever der sker, når der bliver mulighed for opmærksomhed, at blive set og hørt, at kunne tale frit om alt det der fylder og ligger på tværs, og få råd og vejledning i hvad der virker.